2-5 dage leveringstid | Forlænget returret indtil 17. januar

Eco Essentials Manifest

Eco Essentials Manifest

Vores Tilgang Til Bæredygtig Innovation

VORES TILGANG

Vi ser ikke kun på bæredygtig innovation som en proces til at skabe nye produkter. I alt, hvad vi gør, er bæredygtighed nøglen. For os indebærer det at skabe et organisations- og forretningssystem, der sikrer livskvalitet, samtidig med at det er modstandsdygtigt over for miljøet og dets ressourcer. En bæredygtig virksomhed minder om et organisk system, hvor alle ressourcer (menneskelige, naturlige og økonomiske) fornyes og er i balance for al evighed.

VORES MISSION

I dag skal vi alle ændre, hvordan vi interagerer med naturen samt have en mere innovativ tilgang til ressourceudnyttelse. Hos Tretorn ser vi ikke kun på innovation som en mission, men vi ser også på, hvordan vi gør det, og hvorfor vi bruger vores ressourcer på den måde, som vi gør. Vores mission er at være en inspirationskilde og en rollemodel for, hvordan virksomheder kan interagere med naturen og skabe en mere cirkulær proces. Vi er inspireret af naturens eget økosystem, og vi tror på en proces, hvor intet skal gå i spilde. Produkterne skal vare længe, bruges igen og eventuelt genanvendes. Vi har også fundet nye måder at betragte affald på. Vi ser det som en ressource, der skal høstes og udvikles til en cirkulær proces, samtidig med at man eliminerer selve affaldskonceptet. Vores første mål er at omdanne 50% af vores regntøj til - Eco Essentials - inden år 2020. Men det er en løbende mission uden et endegyldigt mål.

REVOLUTIONERER MÅDEN, VI LAVER FORRETNING PÅ

Eco Essentials er vores platform og initiativ til at revolutionere den måde, hvorpå vi gør forretninger. Det er også en innovationsmulighed, der er integreret på tværs af vores forretning inden for såvel politikker som processer og produkter. I dag er vi med til at levere bedre løsninger, der understøtter vores kunder, virksomheden og verden som en helhed.

FREMTIDEN FOR INNOVATION

Vi ved, at effektivitet ikke er nok. Verden har brug for en systemisk forandring, og derfor skal vi udvikle måden, hvorpå vi interagerer med naturen. Vi skal samarbejde snarere end konkurrere, og vi skal begynde at se på affald som en ressource samt bevæge os hen mod en mere cirkulær tankegang. Vi tror på, at fremtiden for innovation er en bæredygtig innovation.

ECO ESSENTIALS INITIATIVE

Tretorn er et innovationsdrevet firma, der står for en høj kvalitet samt funktionelle og nutidige produkter - det har været en del af vores DNA helt siden opstarten. For os er det absolut nødvendigt at handle bæredygtigt og tage os af naturen på bedst mulige vis. Vi ønsker at bruge vores arv og viden til at bidrage til en bedre fremtid. Derfor har vi grundlagt Eco Essentials-initiativet; vores bæredygtige innovationsmotor til vores vækst gennem de næste 125 år.

Vores aktuelle Eco Essential-projekter

LEFTOVER PROJECT

The Tretorn Leftover Projct er opstået fra vores fælles kærlighed til naturen og den fælles passion for en bæredygtig detailhandel. Projektet bygger på et cirkulært design og innovation, der er inspireret af de naturlige økosystemer, hvor intet skal gå i spilde. Vi har købt reststoffer fra fabrikanter og har genbrugt det ved at skabe nogle limited edition-kollektioner, alt afhængigt af hvad der er blevet efterladt på fabrikken.

OCEANSHELL©

Det unikke stof, Tretorn OCEAN-SHELL®, er vores næste opfindelse inden for Eco Essentials-initiativet. OCEAN-SHELL® er et to-lags hårdt skalstof fremstillet af genbrugspolyester, som endvidere er udstyret med en hydrofil-membran i genanvendt havaffaldspolyester, hvilket gør stoffet til en fuld fornybar kilde, der kan genbruges på ny.

GHOST NET COLLECTION

Hvert andet år ændrer fiskerflåden deres fiskenet, og de gamle net bliver dumpet i havet. Disse net driver med vinden og strømmen i årevis som sande spøgelsesnet, og når de bliver fanget på et rev, kan de ødelægge hele økosystemer. Fiskenet er fremstillet af noget af verdens bedste nylon. Tretorn Ghost Net- kollektion er fremstillet af genanvendte fiskenet, der er indsamlet for at forhindre Ghost Nets i vores oceaner.

BIO PLANT JACKET

Denne innovation inden for Eco Essentials-initiativet er en 100% bionedbrydelig lys regnjakke. Den har en lighed med naturens eget cirkulære økosystem, og den er designet til at blive genbrugt på ny. Vi skaber vores nye stof til regntøjet fra planter som Sugarcrane og Tapioca.